Vi er jo mange, der godt kan lide at lave små ændringer i vores hus. Vi kaster os ud i projekter, der kan omfatte alt fra at bygge en reol til at få lagt et nyt tag. Måske har vi bare brug for at få malet nogle vægge inde i børnenes værelser. I alle tilfælde har vi brug for en afstandsmåler. Vi skal nemlig vide, hvor mange km2 vi har brug for. Om det er træ til reolen, om det er til at dække taget eller væggen. En afstandsmåler med laser som ses her er et nødvendigt redskab – eller værktøj, om du vil.
Og du har sikkert set en tømrer eller en snedker hive sin tommestok frem, når han måler op til den specialbyggede reol, du har bestilt hos ham.
Den gode gamle tommestok
En tommestok er også en afstandsmåler. Den er dog håndholdt, og der kan derfor komme lidt unøjagtigheder, når han måler op. Derfor ser du ham bruge stokken flere gange til at tage de samme mål. En lineal er selvfølgelig også en afstandsmåler. Du bruger den måske, når du har lektier for, og du skal vise, hvad en ligesidet trekant er. (Pyh, geometri!)
Arkitekter ynder også at bruge særlige linealer – eller afstandsmålere – når de har printet deres tegninger ud. De vil nemlig se om skalaen, som de har tegnet i, er overholdt. Det er den oftest. Men der kan ske fejl. Også selvom man bruger et idiotsikkert tegneprogram. Ja, en lineal er en del af vores dagligdag. Også selvom vi ikke bruger den hver dag. De fleste linealer er dog håndholdte. Og sommetider er de ikke helt præcise.
Elektronisk afstandsmåling er godt værktøj
Der findes dog også elektroniske afstandsmålere. De er meget præcise – og de er særligt gode, hvis du skal måle over afstande, der er længere end 30 – 50 cm. En elektronisk afstandsmåler vil derfor være et utroligt godt stykke værktøj at have med sig, hvis der skal måles, hvor mange km2 malingen til væggene skal dække. Og herfra kan du jo sagtens selv tænke videre: Sådan en afstandsmåler kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange fliser, du skal bestille til terrassen. Eller hvor mange tegl, du skal bestille til taget. Det er et utroligt nemt stykke værktøj at håndtere, så længe du bare bruger lidt tid på at studere manualen, som du får med, når du køber en elektronisk afstandsmåler.
Selvfølgelig findes der mange forskellige elektroniske afstandsmålere på markedet. Nogle har en kapacitet op til en bestemt rækkevidde. Andre kan måle længere afstande. Og her kan jeg faktisk kun råde dig til en ting: Anskaf dig en afstandsmåler, som kan række lidt længere, end du, egentlig tror, du har brug for. Det sikrer, at du ikke skal måle igen og igen. Du vil altid få et præcist mål. Og der hvor du før i tiden måske måtte rende rundt med en tommestok, eller en lineal, vil du kunne få et helt præcist mål i løbet af meget kort tid.
Den sparer dig derfor tid – og i sidste ende penge, fordi du er ikke nødt til at køre ned til farvehandleren efter mere maling.
