Jeg er så heldig at have nogle dejlige dage sammen med min kære søster i hendes hjem i Tignes i Sydfrankrig. Vi er næsten lige kommet hjem fra en længere vandretur i bjergene, som inkluderede en overnatning på et bed and breakfast i en nærliggende by. Hun bor i en dejlig lejlighed ret centralt i byen. Når man træder ind i opgangen til lejligheden mærker man straks, at det drejer sig om skiløb her i området, og til hver lejligheden er der et locker skab til opmagasinering af ski mm.
Nogle af de dage, hvor jeg besøger min søster, skal hun passe sit arbejde som ski-instruktør. Hun står ret tidligt op for at nå det første tog op til gletscheren og være klar til de første elever på skiskolen. Skiløb på gletscheren er ikke for syvsovere. Det er med at komme på bjerget, inden sneen bliver for blød. Om morgenen er sneen frosset efter nattens kulde og op ad formiddagen, som solen får mere og mere magt, er pisterne fine at køre på, men over middag bliver de til sidst, som at køre rundt i en gang slush-ice.
Turen fra Tignes, som ligger i ca 2100 meters højde, foregår i et underjordisk tog, som på omkring 7 minutter bringer dig op i lidt over 3000 meters højde. Her er der en kæmpestor terrasse, hvor man kan tage en kop velfortjent kop kakao eller kaffe, når man har prøvet kræfter med pisterne. Der er også mulighed for at få serveret mad fra restauranten, hvis maven trænger til mere. Uanset er der mulighed for at nyde den fantastiske udsigt man har fra denne højde.
Sidste gang jeg besøgte min søster var det sammen med min familie og efter at have taget det underjordiske bjergtog, tog vi kabineliften op til toppen af skiområdet, som ligger i 3500 meters højde til Grande Motte – den store måtte – som gletsjeren hedder ved Tignes. En ret sjov oplevelse – lige pludselig midt i vores sommerferie stod vi og kunne tage en sneboldkamp.
Grande Motte er 3656 meter høj, men liften går ikke helt til toppen, men næsten fra toppen er der stadig rig mulighed for at nyde synet af de kendte bjergtinder: Mont Pourri, Grande Sassière højdedragene, Grande Casse (det højeste punkt i La Vanoise naturreservatet, som Tignes er en del af: højde 3,856 meter) og selvfølgelig i det fjerne det majestætiske Mont Blanc, som går for at være Europas højeste bjerg.
Det var en herlig oplevelse, som vi ikke ville have været foruden. Det blev dog også hurtigt en kold oplevelse, eftersom vi befandt os i over 3000 meters højde uden vintertøj, så efter at have nydt det storslåede syn, fortrak vi indendørs og varmede os med kaffe og kakao i panoramarestauranten.
Denne gang er min familie dog ikke med, og det er blevet sidst på eftermiddagen. Jeg venter, at min søster snart kommer ind af døren, så jeg begynder at varme noget grøntsagssuppe, som jeg har lavet. At arbejde som ski-instruktør er både seriøst og en drøm, som er gået i opfyldelse for min søster, men nogle dage er det så bidende koldt at være på bjerget en hel dag, at hun starter sin fyraften med at stikke de stivfrosne fødder ind under den varme hane. Det er på trods af den allerbedste påklædning – nogle gange op til 11 lag tøj – og formstøbte skistøvler, men hun fortryder intet – i hvert fald ikke efter den varme hane og grøntsagssuppen har gjort sit arbejde 🙂

Det er altid skønt at komme rundt og møde nye mennesker og besøge nye steder. Jeg elsker at rejse og gør det så ofte tiden og økonomien tillader det.