Han kan spille guitar

Allerede da Jeppe var nyfødt, opdagede lægerne, at han var født med en fejl i sin hofte, som der på et tidspunkt skulle gøres noget ved, men den bygningsfejl i hoften ville dog ikke forhindre ham i at gå, men han ville ikke som barn være lige så mobil som andre børn.

Vi fik også at vide af lægerne, at man ikke kunne gøre noget ved problemet, før Jeppe var udvokset i en alder på omkring 18 år, så indtil da har han måttet leve med sit heldigvis ret lille handicap. Men da Jeppe så nåede den alder sidste år, måtte han igennem en lang række undersøgelser, og lægerne konkluderede, at han ville få gavn af et operativt indgreb, der skulle rette op på den skæve hofte.

Der var dog bare det problem, at han det første halve års tid efter operationen skulle bruge en kørestol og i det hele taget holde sig så meget i ro som muligt. Han og vi valgte dog at få gennemført operationen, for lægerne stillede os i udsigt, at han ville blive 100 procent funktionsdygtig på langt sigt.

Men hvad får en ung mand på 18 år tiden til at gå med, når man er lænket til en stol i et halvt år? Ja for Jeppes vedkommende blev det musikken, han kastede sig over. Han har i flere år haft en guitar fra Danguitar hængende på væggen i sit værelse, men det har nu hørt til sjældenhederne, at han har forsøgt at spille på den.

Men det ændrede sig radikalt efter operationen. En dag fik han den ide, at han ville øve sig på at spille guitar, og jeg blev sendt i byen for at købe nogle noder til ham. Det gjorde jeg naturligvis gerne, og i musikforretningen købte jeg også en bog med instruktioner i guitarspil.

Det havde Jeppe meget fornøjelse af, men efter en god måneds tid begyndte han alligevel at interessere sig for andre musikinstrumenter, for han ville gerne spille musik, men guitaren var måske ikke det helt rigtige instrument for ham.

Som mange andre unge i den alder er han mest interesseret til rockmusik, og når man sidder og spiller alene, er en spansk guitar nok ikke lige det rigtige instrument til rockmusik. Min mand foreslog ham et keyboard, for på sådan et kan man da spille rigtige melodier i enhver genre, men Jeppe var ikke specielt forhippet på et keyboard, han havde noget helt andet i tankerne.

Det viste sig, at han allerhelst ville spille på trommer, men han var så hensynsfuld ikke at sige noget om det i første omgang, for han var bange for, at vi ville stejle ved tanken om at høre ham larme med et trommesæt. Han kigger på trommesæt her: http://www.danguitar.dk/category/trommesaet-140/

Det gjorde vi nu ikke, men vi indgik den aftale med Jeppe, at han i løbet af dagen, mens vi er på arbejde, kunne larme lige så tosset, han ville, og så kunne han tage mere hensyn til os om aftenen, så vi ikke skulle ende med at få alvorlige høreskader.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *