Bobleplast skal bruges rigtigt

Beskyttende emballering

Sædvanligvis bliver bobleplast brugt som beskyttende emballage. Det kan være, at du har bestilt nogle flotte krystalglas via internettet. De skal forsendes. Og fordi vi ved, at pakken kan blive udsat for en lidt hårdhændet håndtering, så skal de naturligvis beskyttes. Forhandleren vil jo helst undgå, at du modtager ituslåede krystalglas. Det kan nemlig føre til, at du ikke længere er kunde hos ham eller hende, fordi du blev skuffet over at modtage skårede glas. Egentlig er det ikke forhandlerens skyld, at glassene gik itu. Eller er det? Havde forhandleren et ansvar for at sørge for, at de var sikkert emballeret, så intet kunne ske under forsendelsen?

Mere bøvl

Det kan også føre til, at forhandleren må sende nye glas til dig – for egen regning. Det vil med andre ord sige ekstra omkostninger: Til nye glas og til forsendelse. De fleste forhandlere af skrøbelige produkter ved godt, at de bør sørge for, at emballagen, de benytter, sikrer størst mulig beskyttelse af produkterne. De bruger måske silkepapir, som er blødt, og som kan absorbere stød. De supplerer ofte med bobleplast netop, fordi det er et rigtigt godt materiale, som virkeligt absorberer hårde stød.

Vi holder alle sammen af bobleplast. Der er intet sjovere end at puffe de der luftbobler ud. Det giver en sjov lyd og en kildende fornemmelse i fingrene. Der findes faktisk mennesker, som mener, at det kan hjælpe os til at stresse af: De mener, at den lyd, det giver i kombination med fornemmelsen af de smadrede luftbobler, får os til at slappe af. Om det er sandt, ved jeg ikke.

Hvordan bruges bobleplast korrekt?

Nogle af os gemmer det og genbruger det. Fx hvis vi skal pakke en fin, lille, skrøbelig genstand ind. Men ved du, hvordan man anvender bobleplast korrekt?

Det er faktisk ikke så svært at regne ud: Boblerne skal vende væk fra genstanden. Bobleplast er nemlig fladt på den ene side og har små luftbobler på den anden side. Når du skal pakke en genstand ind, så vend den flade side mod genstanden – og bagefter vikler du bobleplasten rundt om objektet. Det er bedst, hvis du har bobleplast nok til at kunne vikle det om objektet mindst to gange. Når du har viklet den godt ind, så den er beskyttet på alle sider, så taper du bobleplasten fast. Det er da nemt.

Vidste du, at bobleplast slet ikke blev opfundet til at skulle fungere som stødabsorberende emballage? Oprindeligt var hensigten at fremstille et meget rengøringsvenligt tapet! Ja, det er rigtigt nok. Bobleplast blev opfundet i slutningen af 1950’erne. Det vil sige på et tidspunkt, hvor verden endnu ikke var så opmærksom på de miljømæssige konsekvenser som fremstilling og brug af plastik har.

I dag ved vi meget mere om, hvad plastik kan afstedkomme. Vi er derfor opmærksomme op at bruge miljøvenlige materialer. Men det betyder ikke, at bobleplast bliver afskaffet. Det betyder bare, at vi bør genbruge det, og ikke smide det ud.
Men når vi nu har puffet luftboblerne itu, så må vi smide det ud. Og her skal vi huske at lægge det i den rigtige bøtte med plastik, der skal til genbrug.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *